Ubehagelig Fund hos Tysk Kunstner og Carnegiehelt

Masser af falske Kronestykker leder Oslo-Politiet til fremragende tysk Kunstners Atelier

For nogle Dage siden fandt nogle Drenge under Leg et Par Mil vest for Oslo en Papirpakke, som indeholdt et stor Antal falske Kronestykker, dels færdige og dels ufærdige. Pakken blev fundet ved Strandkanten under en Bro. Politiet mente her at være paa Spor av Kilden til de falske Kronestykker, som i de sidste Aar stadig er dukket op rundt omkring i Landet. At det var arbejdende Falskmøntnere, som var paa Spil, kunde der ikke være Tvivl om, da man ogsaa fandt et stort Antal Metalstykker, som var brugt til Fremstillingen.

Politi og Dykkere gjorde i Gaar et nyt mærkeligt Fund paa samme sted, idet de fandt 280 ægte Femører og 20 ægte Toører sammen med en Del falske Kronestykker. Politiet kan ikke forklare sig Sammenhængen og gætter nærmest paa, at det opfattes som en Haan fra Falskmøntnernes Side. Det, som dog vækker mest Opmærksomhed, er, at Politiet i Dag har foretaget Undersøgelser hos en ung tysk Kunstner, Rolf Nesch, som i tre Aar har boet i et lille Hus lige ved Broen. Nesch er kendt som en eiendommelig og egenartet Maler og Grafiker. For Tiden har han en Udstilling i Oslo, hvor han har vakt smigrende Opmærksomhed, selv om hans grafiske Arbeider er temmelig utilgængelige for det almindelige Publikum.

I Dag troppede seks Kriminalbetjente under Ledelse af en Fuldmægtig op i hans Atelier. Sjælden er Politiet blevet mer overrasket, for det viste sig, at Nesch havde et helt Værksted for Metalsløjd og Metalkunst, der meget vel kunde tænkes at blive benyttet som Falskmøntnerværksted. Der var Metalplader af Sølv, Kobber og Nikkel, og der var foretaget Stansninger med Huller i Metalpladerne, som godt kunne passe til Kronestykkerne.

En stor Udstilling under Forberedelse i Oslo

Politiet var først ikke i Tvivl om, at Nesch havde alle tekniske Betingelser for at kunne udføre Falskmøntnerarbeide, men den tyske Kunstner og hans Hustru blev alligevel ikke anholdt. Nesch nyder almindelig Tillid og har faaet det bedste Skudsmaal af alle sine Bekendte i Norge, ikke minst norske Kunstnere. Det kan nævnes, at han i Fjor viste stort personligt Mod, idet han med Fare for sist eget Liv reddede en 13aarig Dreng fra at drukne, hvilket bevirkede, at han blev belønnet af Carnegies Heltefond.

Nesch skal til Januar have en stor ny Udstilling i Oslo, hvor han da vil udstille sin Metalkunst. Politiet og de Sagkyndige er meget forbeholdne i deres Udtalelser, men man antager at Politiet ogsaa finder Grund til at følge andre Spor.

Kommentar

Teksten er gjengitt i original språkform og tegnsetting.

Kilde

Familiearkiv Hudtwalcker; avisutklipp 1938.

www.hudtwalcker.com 2016